LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Sociedad bekræfter interesse i Alexander Isak

| La Liga | 0 kommentarer
Sociedad bekræfter interesse i Alexander Isak
Foto: Getty Images

Infoboks

Den 19-årige angriber Alexander Isak er på radaren i Real Sociedad, bekræfter La Liga-klubbens sportschef.

Dortmund udlejede i vinter Alexander Isak til hollandske Willem II, og det viste sig at være en god beslutning.

Den svenske angriber har scoret mål på samlebånd i Æresdivisionen, og derfor er en række klubber nu særdeles lune på at hente ham.

Real Socidad er én af disse klubber, og klubbens sportschef bekræfter interessen i Isak.

- Alexander Isak er en spiller, som vi følger. Vi følger mange unge spillere, der har stort potentiale, siger Roberto Olabe til spanske Eldes Marque.

Den talentfulde svensker indrømmer, at han er smigret over, at mange klubber er interesserede.

- Jeg synes, jeg har gjort det godt i foråret, og at der er mange interesserede, er en kvittering på det. Det er ikke noget, jeg kan påvirke, men selvfølgelig er det fedt, siger Isak til svenske TV4.

I løbet af 16 ligakampe for Willem II scorede Alexander Isak 13 kasser og leverede syv oplæg.


Af Martin Schmidt

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 18. juni
Mandag 17. juni