Luk

Sociedad op på siden af Barca og Real

| La Liga | 7 kommentarer

Infoboks

Granada - Real Sociedad 1-2
La Liga
21' 0-1 Cristian Portu
36' 1-1 Alvaro Vadillo
89' 1-2 Cristian Portu

Real Sociedad vandt søndag aften på udebane 2-1 over sæsonens store positive overraskelse i La Liga, oprykkerne fra Granada.

La Liga-oprykkerne fra Granada har været sæsonens store, positive overraskelse i Spanien, og søndag aften havde de i hjemmekampen mod Real Sociedad muligheden for igen at snuppe førstepladsen i rækken, dog for en kamp mere end Real Madrid og Barcelona.

Det startede dog ikke optimalt for Granada, som blev trykket tilbage på banen og efter tyve minutter måtte inkassere kampens første scoring.

Sociedads høje pres udmøntede sig i en bolderobring og en omstilling, som efterlod midtbanespilleren Portu helt alene med Granada-keeperen, som blev udplaceret i det korte hjørne til 1-0 for udeholdet.

Granada har dog et topholds selvtillid, og selvom Sociedad fortsatte med at dominere på boldbesiddelsen, slog de tilbage et kvarter senere, med god hjælp fra Alejandro Remiro i Sociedad-målet.

Alvaro Vadillo sparkede et frispark direkte på mål fra 30 meter eller mere, og Remiro kom ganske enkelt for langsomt ned til det ikke voldsomt hårde spark, og så stod der 1-1 på tavlen.

Netop som det lignede en temmelig fredelig deler i anden halvleg, faldt sejrsmålet, og det var til udeholdet.

I en omstilling blev Portu spillet meget fint fri i dybden af Adnan Januzaj, og midtbanespilleren sparkede sikkert bolden ind til slutresultatet 2-1 til Real Sociedad.

Sociedad hopper med de tre point forbi netop Granada og tager rækkens tredjeplads, a point med Real Madrid og Barcelona, som dog har bedre målscorer.


Af Thor Carlskov
Onsdag 29. januar
Tirsdag 28. januar