LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

SønderjyskE-debutant: En drøm for mig

| Superligaen | 1 kommentar
Highlights: Store Sabbi-chancer i Hobro og Sønderjyskes remis
Carsten V. Jensen om Kasper Hjulmands kontraktsituation: Kasper er vores førsteprioritet
Andreas Skov Olsen: Det var vigtigt at få brudt den dårlige stime
Highlights: Flot Andreas Skov Olsen-scoring sikrede Nordsjælland alle tre point i slutminutterne
Simon Poulsen: Vi mangler skarphed i begge felter
SønderjyskE-debutant: En drøm for mig
Foto: Getty Images
SønderjyskE's Peter Buch Christiansen kalder det en drøm at få Superliga-debut, og han håber på at kunne bide sig fast på holdet. 

Lørdag havde SønderjyskE i alt fem spillere i aktion fra egen avl, da holdet spillede 0-0 i Hobro. Heriblandt var den 19-årige Superliga-debutant Peter Buch Christiansen, som startede inde i angrebet.

Det glæder klubbens sportschef, Hans Jørgen Haysen, der også forventer belønning for klubbens arbejde på talentfronten.

- Vi har over de seneste tre-fire år gjort vældigt meget for vores talentafdeling, hvor vi har opgraderet og fået A-licens.

- Så der skulle gerne komme noget mere ud i sidste ende, siger Hans Jørgen Haysen.

I sidste runde kritiserede Brøndby-træner Alexander Zorniger talentmassen i sin klub efter at have stillet med 11 udlændinge i startopstillingen mod Hobro.

Men i SønderjyskE satser Hans Jørgen Haysen på en god blanding af danskere og udlændinge.

- Vi tænker som sådan ikke, at der ikke må være udlændinge. For de giver også noget til holdet.

- Det vigtige for mig er, at vi har 11 stærke spillere, hvor nogen er fra vores egen (talentudvikling, red.), så det i mange henseender både er danskere og udlændinge, siger sportschefen.

Lørdagens 19-årige superligadebutant fra Haderslev ser også frem til mere spilletid i den lokale klub.

- Det er selvfølgelig en drøm. Det er det bedste sted, jeg kunne få superligadebut.

- Jeg trænede for alvor med i truppen fra sommeren og lærer stille og roligt af de erfarne. Så jeg håber på mere spilletid og at blive mere fast på holdet, siger Peter Buch Christiansen.

SønderjyskE's spillere af egen avl i opgøret var Peter Buch Christiansen, Simon Poulsen, Søren Frederiksen, Jeppe Simonsen og indskiftede Rasmus Vinderslev.

/Ritzau/

Stream SønderjyskE – FC København på Eurosport Player
Advertisement

Af Martin Schmidt

1 kommentar

LarsVB 20:54          
Jeppe Simonsen som egen avl? Jo, han spillede vel det sidste år som U19-Ligaspiller i SE, men to af klubberne nord for Haderslev var også med til at udvikle ham.
Tirsdag 11. december
Mandag 10. december