Luk

SønderjyskE har gang i historisk måltørke

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

FC Midtjylland - SønderjyskE
Superligaen Grundspil (24/10)
Bet25 1,42 4,90 7,60
Oddset 1,42 4,60 8,00
bet365 1,36 5,00 8,50

SønderjyskE har gang i sin tredjedårligste pointhøst nogensinde i Superligaen, og holdet tangerer den største måltørke i historien.

Der er spillet 11 runder i 3F Superligaen, hvilket betyder, at grundspillet er halvvejs, og at alle hold har mødt hinanden én gang.

I den anledning har bold.dk kigget på lidt statistik fra de første 11 spillerunder, og det har ikke set godt ud for SønderjyskE indtil videre.

Sønderjyderne har blot hentet otte point i 11 kampe under den nye cheftræner Michael Boris, og det er holdets tredjedårligste sæsonstart nogensinde i Superligaen.

Kun i 2005/06 og 2000/01 havde SønderjyskE færre point efter 11 spillerunder - henholdsvis syv og to - og i begge tilfælde endte det med nedrykning fra Superligaen.

Dårligste sæsonstarter i SønderjyskE efter 11 kampe:

SæsonPointMålSlutplacering
2013/141111-1810
2008/09109-1410
2021/2285-16 
2005/06714-2511
2000/01211-3612

SønderjyskE har blot scoret fem gange i denne sæson, og det er deres største måltørke efter 11 runder nogensinde i Superligaen.

Det er faktisk også en tangering af rekorden for færrest mål efter 11 runder i Superligaen generelt - fra 1995 og frem, hvor Superstats.dk regner deres statistik fra.

B93 scorede også blot fem mål i 11 kampe i 1998/99, hvor de røg ud af Superligaen med et brag.

SønderjyskE tangererer også rekorden for flest kampe uden at score med syv styk, hvilket AC Horsens i 2005/06, OB i 2016/17, Randers i 2017/18 og Silkeborg i 2014/15 også formåede.

Boris har et stykke til Riddersholm-snit
SønderjyskE fyrede i sommer Glen Riddersholm, der havde været ansat siden februar 2019, og ind i stedet blev hentet tyske Michael Boris.

Boris har et stykke op til Riddersholms pointsnit efter de første 11 Superliga-kampe i spidsen for SønderjyskE.

Boris ligger således på 0,73 i snit - det samme som Morten Bruun i hans 22 kampe - mens Riddersholm har det næstbedste snit nogensinde i SønderjyskE med 1,23.

Riddersholm er kun overgået af Jakob Michelsen, der i 2016 førte SønderjyskE til sølvmedaljer.

TrænerKampePointsnit
Jakob Michelsen541,70
Glen Riddersholm781,23
Lars Søndergaard 1321,21
Michael Hemmingsen561,18
Claus Nørgaard711,17
Søren Kusk61,17
Carsten Broe330,85
Morten Bruun220,73
Michael Boris110,73
Ole Schwennesen50,60
Peter Sand50,60
Frank Andersen430,58

Kilde: Superstats.dk


Af Sara Margren
Søndag 24. oktober
Lørdag 23. oktober