SønderjyskE har fået nyt blod ind i truppen, da klubben har skrevet en kontrakt med målmand Benjamin Schubert, som har fået en aftale frem til sommer.
SønderjyskE har fået forstærket deres målmandsteam, da sønderjyderne mandag har præsenteret Benjamin Schubert på en kort kontrakt, som løber frem til denne sommer.
Schubert er kommet til på en fri transfer, efter han senest var hos Jammerbugt.
- Jeg glæder mig til at komme til SønderjyskE, hvor jeg bliver en del af et stærkt målmandsteam i et godt 3F Superliga-miljø. Jeg kender Nicolai Flø fra vores fælles ungdomstid i Silkeborg, og jeg har hørt meget godt om Toivo Vadum som målmandstræner.
- Jeg er sikker på, det vil være et godt skridt for min udvikling, og jeg ser frem til at blive en del af klubben i det spændende forår, der venter, udtaler Benjamin Schubert til klubbens hjemmeside.
25-årige Benjamin Schubert har også tidligere tørnet ud for Kjellerup og Kolding IF.
— SønderjyskE Fodbold (@SEfodbold) January 17, 2022
6 kommentarer
Det er jo ikke usædvanligt, at unge spillere bliver bedre med tiden!
Det vil da være passende at give ham en chance og ikke mindst en ordentlig velkomst. - tak.