3F Superliga -SønderjyskE: Indkøb afhænger af afgange
2015-11-20 09:18:01
Foto: SønderjyskE

SønderjyskE: Indkøb afhænger af afgange

SønderjyskE har fem spillere med kontraktudløb ved årsskiftet. Afhængig af, hvor mange der forlænges med, skal der fyldes op med nye spillere.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Baldur Sigurdsson forlader SønderjyskE, når hans kontrakt ved årsskiftet udløber. Udover islændingen har også Ayoub Sørensen, Bo Storm, Kees Luijckx og udlejede Morten Beck kontraktudløb når 2015 bliver til 2016.

Sportschef Hans Jørgen Haysen har løbende dialog med kvartetten, og det ligger i kortene at i hvert fald Sørensen og Storm, der begge har fået deres ophold i klubben ødelagt af skader, ikke fortsætter. Men endnu er den endelige beslutning ikke truffet.

- Jeg har snakket med dem, men før vi melder noget ud, vil jeg have en endelig afklaring med spillerne. Der er vi dog også ved at være, siger Haysen til bold.dk.

- Spillerne er informerede om, i hvilken retning det peger, for for mig er dialog og kommunikation det vigtiste.

Afhængig af, hvor mange der forlader SønderjyskE, skal klubben have hentet nye spillere ind i januars transfervindue.

- Morten Beck har været udlejet, mens Ayoub Sørensen og Bo Storm har været skadet i et væk. Så det er reelt ikke nogle, at vi havde regnet med i efteråret, siger Haysen.

- Men der er fem spillere, der har udløb, og det betyder også, at der skal noget ind. Så må vi se, hvor mange, der skal ind. Det kommer til at afhænge af dem, der har udløb.

Kees Luijckx er den af de uafklarede spillere med udløb, som har spillet mest i efteråret. Han har fået fem kampe, heraf en enkelt fra start.

jesper@bold.dk

Annonce
Annonce

4 kommentarer

Se kommentarer
Annonce