Luk

SønderjyskE nedlagt af Malmö FF i testkamp

| Superligaen | 0 kommentarer
SønderjyskE nedlagt af Malmö FF i testkamp
Foto: Getty Images

SønderjyskE tabte torsdag med 1-2 i en testkamp mod svenske Malmö FF.

SønderjyskE spillede torsdag testkamp mod Malmö FF.

SønderjyskE oplyste ikke startopstillingen eller ind- og udskiftninger i kampen, men hos Malmö FF var danske Anders Christiansen i hvert fald med fra start.

Malmö FF bragte sig i front efter blot et kvarter, hvor Markus Rosenborg var først på en returbold, som han sendte ind til 1-0.

Efter en halv time øgede svenskerne til 2-0, da et indlæg fra AC blev styret i mål af Christian Greko Jakobsen.

Alexander Bah noterede sig et fint forsøg efter hjørnespark, Mart Lieder havde en friløbet, mens Rilwan Hassan sparkede snert forbi, og det var sønderjydernes bedste chancer i første halvleg.

Malmö FF sad tungt på opgøret i anden halvleg, men med godt en time spillet fik SønderjyskE straffespark. Johan Absalonson sparkede bolden ind til reducering.

Herefter dominerede svenskerne atter, men det hele endte med en 2-1-sejr til Malmö FF.

 

Stream AaB – SønderjyskE på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Sara Margren

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 20. juli