LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

SønderjyskE ophæver med Matthias Maak

| Superligaen | 5 kommentarer
SønderjyskE ophæver med Matthias Maak
Foto: Getty Images
SønderjyskE har ophævet kontrakten med den 25-årige østriger Matthias Maak, mens Silas Songani skal prøvetræne hos norske Kristiansund.

SønderjyskE hentede for et års tid siden den østrigske forsvarsspiller Matthias Maak til klubben, men Maak forlader nu SønderjyskE efter bare en enkelt sæson.

- Matthias Maak havde en stor andel i det flotte eventyr i Europa League sidste sommer, hvor han også spillede fast. Men efter at Kees Luijkx kom tilbage efter en længere skadespause, og spillede stærkt sammen med Pierre Kanstrup i det centrale forsvar, havde Matthias Mak svært ved at opnå fast spilletid, siger sportschef Hans Jørgen Haysen i en pressemeddelelse.

- Der bliver også intens kamp i den kommende sæson om pladserne ved siden af Luijkx i det centrale forsvar, hvor Marc Pedersen og unge Stefan Gartenmann ser stærke ud. Derfor giver det også meget god mening, at han gerne vil prøve sig af i en anden klub.

- Matthias Maak er bare en super god fyr, som giver alt til gruppen. Han er top professionel på alle parametre, og vi kan kun give ham de varmeste anbefalinger med ønsket om al mulig held og lykke på hans videre vej.

SønderjyskE oplyser videre, at Silas Songani fra tirsdag træner med hos norske Kristiansund.

Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Mikkel Nøhr
Torsdag 25. april
Onsdag 24. april