Luk

SønderjyskE præsenterer uvant underskud

| 3F Superliga | 17 kommentarer

Infoboks

AC Horsens - SønderjyskE
Superligaen Grundspil (15/12)
bet365 2,60 3,30 2,62
YouBet 2,60 3,40 2,65

SønderjyskE Fodbold har mandag præsenteret et underskud på 8.678.000 kroner og har dermed røde tal på bundlinjen for første gang i ni år.

Efter otte år på stribe med overskud på bundlinjen har SønderjyskE Elitesport A/S mandag fremlagt regnskabet for regnskabsåret 2018/19, og det vi ser et samlet underskud.

Fodboldafdelingen har et underskud på 8.678.000 kroner, hvilket betyder, at koncernens samlede underskud er på 6.735.000 før koncernelimineringer.

SønderjyskE-direktør Klaus Rasmussen forklarer, at underskuddet skyldes et strategisk prioritering.

- Selv om vi i otte år i træk har leveret overskud, er det ikke tilfredsstillende, at vi denne gang kommer ud med et underskud, siger Klaus Rasmussen til klubbens hjemmeside.

- Når det er sagt, er det et underskud, som kommer på baggrund af en strategisk prioritering, hvor vi har forsøgt at polstre os sportsligt, fordi vi er i en svær overgangssæson i 3F Superligaen, hvor der skal findes tre nedrykkere, og vi har en klar ambition om, at vi også skal spille i landets bedste række efter sommerferien.

- Vi har haft mulighed for at sælge spillere og dermed forbedre årsregnskabet markant, men vi har prioriteret at holde på vores bedste og mest attraktive spillere, fordi vi står i en vanskelig overgangssæson. Vi vil være en del af 3F Superligaen, når den skæres ned til 12 hold, og hvor tv-aftalen bliver væsentligt forbedret fra 2020/2021-sæsonen. 

- Vi har en klar forventning om, at regnskabet vil være i samlet balance, når vi ser på det over en 36 måneders periode.

- Sportsligt blev det en 'stolpe ud'-sæson, og det betød færre tv-midler, end vi havde forventet. Vi måtte også skifte cheftræner undervejs og har derfor haft en dobbelt udgift på den konto, og desuden var det en sæson uden en ligahovedsponsor. 

- Den primære årsag til resultatet er dog vores strategiske beslutning om at holde på vores aktiver – før har vi solgt, nu har vi beholdt, lyder det fra Klaus Rasmussen.

Støt SønderjyskE og oplev stemningen og fællesskabet på Sydbank Park. Køb din billet her


Af Martin Schmidt

17 kommentarer

Villafan1 17:45          
Økonomisk og sportslig krise - Sønderjyske bryster sig ellers altid af økonomisk ansvarlig når det gælder andre - 8 mio. kr. - det blev ellers hævdet at de ikke havde skruet op for budgettet
Foggy 17:48          
Riddersholm hiver sikkert en pæn hyre, men til hvad nytte. Super smart at give ham en så lang kontrakt.

Ellers kan jeg ikke se, at der er ændret det store på lønkronerne. Albæk har overtaget Zimlings løn. Jeg ved ikke, hvad Banggaard får, men næppe noget, der vælter budgettet.

Der er formentligt også brugt en del penge på at udbygge stadion.

Alfa og omega at overleve denne sæson.
Rundsaven 18:18          
Jysk købmandskab eller noget...
carulus 18:19          
Spørgsmål til en der mere vel informeret end mig, men er Sønderjyske ikke en samlet koncern med ishockey, håndbold og fodbold ? Er med på at underskuddet er på fodbold delen.
Vian 18:47          
Hvor mange klubber har haft overskud på kontoen i 8 ud 9 år???
Bruger1711823 19:08          
Men årets underskud er jo på samme størrelse som de 8 foregående års overskud samlet set.

Ikke at det er for st være kritisk mere i forhold til dem der siger der har været overskud 8 år i træk.
Søndag 8. december