Luk

SønderjyskE skriver med ung amerikaner

| SønderjyskE | 9 kommentarer

Infoboks

SønderjyskE har hentet nyt blod til angrebet, da de har signet den amerikanske tidligere u-landsholdsspiller Haji Wright.

Tidligere i dag præsenterede SønderjyskE en ny målmand, og nu har de også hentet forstærkning i den anden ende af banen.

På klubbens hjemmeside meddeler de, at de har skrevet kontrakt med den 22-årige amerikanske angriber Haji Wright, der senest har været i VVV-Venlo.

– Det er en spiller, der har haft nogle vanvittige forudsætninger, og som stadig har det, men han mangler det endelige gennembrud i en liga. Her har vi i flere sæsoner vist, at vi har været gode til at tage spillere ind, som man kan se kan en masse ting, men lige mangler den sidste kode til at knække det, før det kan komme ud i fuldt flor, og det er Haji Wright et godt eksempel på, siger SønderjyskEs sportschef Hans Jørgen Haysen og uddyber:

– Vi får en spiller, der har noget størrelse, og på den måde er han en anderledes angriber, end dem vi har i forvejen. Han skal tage konkurrencen op med Peter Christiansen og Anders K. Jacobsen, men han giver os også nogle andre strenge at kunne spille på i kraft af sin fysik og højde, hvilket har været vigtigt i profilen. Vi glæder os til at bygge på ham og udvikle ham yderligere i vores setup

Udover VVV-Venlo har Haji Wright også tidligere spillet for blandt andre Schalke 04.

Haji Wright har skrevet en to-årig kontrakt med SønderjyskE.


Af Jonas Nielsen
Fredag 7. august
Torsdag 6. august