SønderjyskE har slået kløene i Joao Pereira, som tidligere har været i klubben. Den 28-årige back har underskrevet en kontrakt, der gælder til sommeren 2020.
Portugiseren har gået uden kontrakt, siden hans kontrakt i OB løb ud i slutningen af juni, og SønderjyskE-sportschef Hans Jørgen Haysen er glad for gensynet med Pereira.
- Det er en spiller, som vi kender, og vi ved, hvad han står for, og han har derfor ikke brug for tilvænningstid i klubben. Det er en spiller med stor kvalitet, og det så vi selv, da han var her i sølvsæsonen, og så er det kun positivt, at han både kan spille som back og som midtstopper, siger Hans Jørgen Haysen i en pressemeddelelse.
SønderjyskE hentede Joao Pereira i Vejle Boldklub tilbage i sommeren 2015. Han blev i Haderslev i en sæson, inden han drog videre til OB. Han har tidligere spillet for FC Nordsjælland.


Sønderjyske
3F Superliga






























