SønderjyskE-angriberen Silas Songani har tidligere fået masser af spilletid i Superligaen. I dette efterår har han dog været udlejet til 2. divisionsklubben, FC Sydvest.
Aftalen med FC Sydvest udløber nu, men hvis Silas Songani havde regnet med, at han nu skulle spille sig på holdet i SønderjyskE - så kan han tro om igen. Det fortæller SønderjyskE's sportschef, Hans Jørgen Haysen.
- Vi arbejder på at få ham ud at spille. Med de spillere, vi har på de positioner, ser det ikke ud til, at han kan komme til at spille her, så det vil være bedst for alle parter, at vi finder et andet sted til ham, og det arbejder vi så på nu, siger sportschef Hans Jørgen Haysen, til JydskeVestkysten.
Silas Songani har ikke haft udpræget succes, da han på trods af masser spilletid ikke har formået at score for FC Sydvest.
2 kommentarer
Han er efter Uhre, Bechmann og Okwi i køen, og jeg tror ikke, vi ser ham tilbage i den lyseblå trøje.