Luk

SønderjyskE-spiller kritiserer straffedomme

| 3F Superliga | 19 kommentarer

Eggert Jonsson var utilfreds med dommer Peter Kjærsgaards præstation i Parken.

FC København vandt søndag aften 3-0 mod SønderjyskE. To af målene blev scoret på straffe og især et af slagsen synes SønderjyskE-slideren Eggert Jonsson var forkert. Det fortalte han til TV3 Sport efter kampen. 

- Det mest irriterende er de to straffespark, de fik. Jeg synes,  de var billige. Den første er helt sikkert ikke et straffespark, den anden er meget tvivlsomt, for hvis du giver straffespark for det, er der mange straffespark i en kamp. Der bliver ikke givet de straffespark andre steder end her (Parken red.), siger Eggert Jonsson.  

Den islandske slider mener, at dommerne skal tage sig sammen. Især når de dømmer kampe på stadioner som Parken. 

- Jeg synes ikke, at man ser de straffespark ret ofte, men når det sker, er det her. Sådan er det bare. Vi skal bare fortsætte. Der er ikke noget, vi kan gøre ved det. Når det her sker, kan vi kun gøre vores eget job, siger midtbanespilleren. 

 

 

Støt SønderjyskE og oplev stemningen og fællesskabet på Sydbank Park. Køb din billet her


Af Kristian K. Jørgensen
Onsdag 29. januar
Tirsdag 28. januar