Luk

Søren P: Kort kontrakt skyldes skadeshistorik

| 3F Superliga | 1 kommentar

Infoboks

Randers FC - Esbjerg fB
Superligaen Pulje 2 (08/07)
bet365 1,72 3,80 4,50
Oddset 1,82 3,90 4,10
YouBet 1,83 4,15 4,10

Frederik Lauenborgs skadeshistorik er medvirkende til, at midtbanespillerens nye kontrakt kun gælder til 2022, siger Randers-direktør Søren Pedersen.

Randers har fredag forlænget kontrakten med 23-årige Frederik Lauenborg, så den gælder de næste to år, og den relativt korte forlængelse er der en grund til.

Midtbanespilleren har nemlig tidligere været hårdt plaget af skader, og det har spillet ind i forhold til kontraktlængden.

Det siger Randers' sportslige og kommercielle direktør, Søren Pedersen.

- Frederik er en rigtig dygtig spiller, som er utrolig god på bolden og aggressiv i presset. Han har gjort det rigtig godt, og han begynder også at tage mere og mere ansvar. Han har været lidt uheldig med nogle skader, og skadeshistorikken er også en af grundene til, at kontraktforlængelsen ikke bliver længere i denne ombæring. 

- Men jeg ser gerne, at Lauenborg er en spiller, som vi kan have i klubben i rigtig mange år. Han er en rigtig Randers FC-spiller og også en af vores egenudviklede spillere. Det er fedt, når vores egenudviklede spillere lykkes, og vi kan gentegne kontrakten med dem, siger Søren Pedersen i en pressemeddelelse.

Denne sæson har dog været et positivt bekendtskab for Frederik Lauenborg, der står noteret for 27 optrædener i 3F Superligaen.

Tidligere fredag forlængede Randers også kontrakten med anfører Erik Marxen.

Støt Randers FC og støt vores sponsorer.


Af Martin Schmidt
Tirsdag 7. juli