Luk

Søren Rieks provokerede fans og fik gult

| Allsvenskan | 8 kommentarer

Søren Rieks fik gult kort for at provokere Helsingborg-fansene, da han scorede for Malmö, men han synes ikke, det er slemt at give tilhængerne lidt igen.

Søren Rieks havde en glimrende dag på kontoret torsdag, hvor han scorede til både 1-0 og 2-0 i Malmös 3-0-sejr over Helsingborg i Skåne-derbyet.

Danskeren jublede ved at tysse på Helsingborg-fansene foran deres udebaneafsnit – en episode han fik et gult kort for og dermed karantæne mod Eskilstuna – men han fortryder ikke.

- Fansene gør ofte en hel del, som vi ikke kan stille op imod. At tysse lidt på dem, synes jeg ikke, er så slemt. Vi spillere skal også have lov at gøre lidt, siger Rieks til C More.

- Jeg vidste ikke, jeg ville få et gult kort for det. Det var måske lidt dumt, men sådan er det. Jeg fik to gode afleveringer fra Arnor, og vi finder hinanden godt, siger danskeren.

Malmö-træner Uwe Rösler støtter Rieks.

- Jeg kan sige, at jeg har jublet sådan før i min tid som aktiv, men dengang fik man ikke advarsler. Nu er reglerne ændret, og jeg håber ikke, vi bliver straffet af det her i sidste ende, siger træneren til Expressen.


Af Sara Margren

8 kommentarer

Hastemand 09:32          
Egentlig også en latterlig regel!
Det er da noget af det fedeste når spillere og modstanderens fans har noget kørende, så længe det man ikkr bliver for personlig og voldelig.
loke2300 09:47          
Wow gult kort for det!
Det hele skal være så politisk korrekt. Men glemmer man ikke lidt af fansne jo nok syntes at det er meget sjovt. Måske lidt svært for dem at se det sjove lige på det tidspunkt hvor deres hold får klø. Meeeeen så er der bare mere benz i tanken til næste gang man står overfor dem!
loke2300 09:48          
Egentlig også en latterlig regel!
Det er da noget af det fedeste når spillere og modstanderens fans har noget kørende, så længe det man ikkr bliver for personlig og voldelig.
Jeg er helt enig med dig....
KennethF 09:56          
Han spiller jo i Sverige, og da nogen kunne føle sig stødt, skal han være glad for, at han slap så billigt... ;-)
CopenhagenNoice 10:36          
..at HEN slap så billigt! :-D
loke2300 11:01          
:) hahahaha tak for et godt grin.
konge44 11:39          
Efterhånden skal fodbold være lige så kønsløst som golf og tennis, sid stille og klap de rigtige steder.Gaaab hvor kedeligt
Onsdag 16. oktober
Tirsdag 15. oktober