Jacob Lungi Sørensen fik fuld tid for Norwich, der spillede uafgjort uden scoringer mod Millwall tirsdag aften.
Værterne fra Norwich med Jacob Lungi Sørensen i startopstillingen kunne med en sejr over Millwall spille sig op som to'er i den næstbedste engelske række, mens gæsterne kunne rykke over netop Norwich med et omvendt resultat.
Længe lignede det nu mest, at de to hold ikke ville tabe terræn til hinanden, men mod slut kom der alligevel noget spænding.
Stiepermann fandt midtvejs i anden halvleg Buendia, hvis første skud blev reddet, inden hans egen retur blev reddet på stregen.
Også Teemu Pukki testede Bialkowski i Millwall-buret og Millwalls Williams var på overliggeren til allersidst, men ind kom den ikke for nogen af holdene, der derfor spillede til nul.
Bournemouth tabte uden Billing
Andetsteds var der ingen Philip Billing i hverken startopstilling eller trup for Bournemouth, der var på besøg hos Sheffield Wednesday.
Det opgør skulle frem til midtvejs i anden halvleg, før den første og eneste scoring faldt.
Steve Cook begik straffespark mod værternes Windass og fik oven i købet en udvisning med på vejen.
Straffet eksekverede Bannan og så gjaldt det bare om at holde hjem for værterne med en mand i overtal.
Endnu et rødt kort skulle falde dybt inde i overtiden, da Wednesdays Harris blev vist ud, så begge mand skulle slutte med ti spillere på banen.
Mere var der ikke at skrive hjem om fra det opgør, som hjemmeholdet kunne tage tre point og en 1-0-sejr med fra.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.