LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Solari roser Isco: Kunne have scoret én mere

| La Liga | 3 kommentarer
Solari roser Isco: Kunne have scoret én mere
Foto: Getty Images
Real Madrid-træner Santiago Solari er ikke Iscos største fan, men efter to scoringer i 6-1-sejren over Melilla fik offensivspilleren dog en smule ros.

Isco har haft det svært hos Real Madrid, efter Santiago Solari tog over som cheftræner, men torsdag eftermiddag spillede han godt, da Real Madrid bankede Melilla med 6-1 i Copa del Rey.

Isco scorede to gange, og det var Solari tilfreds med at se.

- Jeg er rigtig glad for Isco og hans mål. Jeg var lidt ærgerlig over den, som keeperen reddede i første halvleg - det havde været et fremragende mål, siger Solari ifølge ESPN.

- Jeg vil have alle til at arbejde så godt, som de kan. Jeg er også glad for Marco Asensio, som scorede to gode mål og næsten et tredje - og selvfølgelig Vinicius Jr., siger Solari.

Real Madrid vandt samlet med 10-1 over Melilla, der spiller i den tredjebedste række.

- Det viser, at vi har mange spillere i god form, og at vi har spillet en solid omgang fodbold, og at vi har nydt det offensive spil, siger Solari, som roser Melilla for at ligge i toppen af sin række.

Real Madrid er klar til ottendedelsfinalen i Copa del Rey.


Se Premier League, Superliga og Europa League   Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Søndag 16. december
Lørdag 15. december