Luk

Solbakken: Skal vise vi kan håndtere modgang

| International | 13 kommentarer
Tid til forudsigelser: Wind på landsholdet og et Jakob Poulsen-comeback?
- Han skal lægge den der tabermentalitet fra sig
Bendtner som afløser for skadet N'Doye? Graulund skiller sig ud fra Superliga Uden Filter-panelet
SÅ glad var Ståle efter sen FCK-sejr – Se og hør jubel-brølet her
Emil Riis gør det igen: Skubber bolden forbi FCK'er med hånden - men brænder på det skammeligste
Solbakken: Skal vise vi kan håndtere modgang
Foto: Getty Images

FC København har for første gang i denne sæson mødt modgang, og Ståle Solbakken er spændt på at se, hvordan hans trup håndterer det.

FC København har fået en forrygende sæsonstart, men løb tirsdag ind i en gevaldig skuffelse, da holdet tabte til Røde Stjerne i Champions League-kvalifikationen.

FCK røg ud efter 120 minutter og 22 straffespark, og manager Ståle Solbakken vil nu se sit forholdsvis nysammensatte hold håndtere modgang for første gang.

- Vi er pressede. Det er knaldhårdt mentalt, og vi skal allerede spille mod Randers på fredag, siger Solbakken.

- Vi har seks-syv nye spillere på holdet, men har ikke mødt modgang endnu, for det har kørt på skinner, og nu fik vi en skrækkelig øretæve på den værst tænkelige måde.

- Nu må vi se, hvem der er presset, og hvem der kan spille igen på fredag.

Ingen walkover i EL-kvalen

Der bliver altså ingen Champions League for FCK i denne sæson, men holdet kan stadig nå Europa League.

Det kræver en sejr over to kampe over enten FC Riga eller Helsinki. FCK må påtage sig favoritværdigheden, men skal ifølge Solbakken ikke tage for let på opgaven.

- Vi kan stadig komme i et europæisk gruppespil, men det bliver ingen walkover, uanset om vi skal til Finland eller Letland.

- I Finland er det på kunstgræs, hvor de slog Røde Stjerne, så der er pres på nu, så vi skal grave os op igen og vise, at vi ikke hænger med mulen, siger Solbakken.

FCK møder Randers FC i Superligaen på fredag, inden holdet tager imod Helsinki eller Riga i Europa League-kvalifikationen torsdag den 22. august.


Af Mikkel Nøhr

11 kommentarer

Romeo Detlev 06:59          
Eller bare at håndtere en halv kvadratmeter stor mudderplet i Marken....
#Altid_Ret 07:09          
Eller håndtere at i ikke har niveau til mere end EL.
CCDK 07:59          
Eller håndtere at i ikke har niveau til mere end EL
Hvilket også er helt fint bare ærgerligt at andre danske hold ikke har..
Daemon 08:22          
Eller håndtere at i ikke har niveau til mere end EL.
Der er vist en taber fra vstgn, der øjner chancen for at give lidt igen.
Bare ærgerligt, at dit eget hold ikke har niveau til mere end at blive ydmyget i EL-kvalen år efter år efter år. Når den altså overhovedet står på europæisk deltagelse.
Men okay, Brøndby-holdets pinlige indsatser afspejler jo også fint klubbens pinlige ageren på snart sagt alle områder.

Ah, oven på en stor skuffelse er det nu meget rart, at man altid kan kigge lidt vestpå og glæde sig over, at man i det mindste ikke er involveret i det galehus, der kun i egen selvopfattelse har noget med toppen af dansk fodbold at gøre.
Mikesas 08:51          
Darmon: Hvorfor blande Brøndby ind i jeres nederlag og pinlige bane. Du aner ikke om manden er Brøndby-fan.

Gør det for ondt i røven I blev slået ud? Ja, Brøndby har ikke håndteret sin forretning særlig godt siden de sad på magten i dansk fodbold i 80´ne og 90´ne. Til gengæld har de aldrig snydt på aktiemarkedet som fck og er heller ikke en af de mest forgældede klubber i Europa og som, må man gå ud fra, lever lidt på bankernes nåde, så længe man spiller i Europa.

Vi må se når Ståle smutter og I måske ikke kommer i Europa tre år i træk, hvordan fck ser ud.
Cta 08:58          
Mange snakker om at FCK bane er dårlig. Det har været den samme historie i mange år efterhånden. Er deres økonomi så meget hængt op på koncerter og arrangementer i den arena eller lejer FCK sig ind?
Tænker det ville være det letteste at gøre som fcm og få styr på en greenkeeper og kun bruge banen til fodbold...
Daemon 09:02          
Mukeses: Gå ind og kig på hans tidligere indlæg. Han ER Brømby-fan. Og jeg blander kun hans klub ind i det, fordi han sidder og skriver intetsigende hånlige indlæg - hvilket han jo bestemt ikke er i en god position til, da hans egen klub som sagt halter langt efter på alle andre områder end at blamere sig konstant.

Dit andet vrøvl gider jeg ikke spilde tid på. Få en voksen til at forklare dig, hvordan verden fungerer, når man "lever på bankernes nåde". Lol, bare lol.

Men det er selvfølgelig helt sikkert bedre at leve på sukkerfars nåde hehe.

Og ja, vi må se, hvordan det går, når det ene og det andet og det tredje sker. Jeg er sgu rimelig fortrøstningsfuld. Ståle har været en god mand for klubben, men kampen i går udstiller også nogle af hans svagheder.
Lørdag 24. august