Luk

Solskjær: Bruno F. trænede frispark i 45 min.

| FA Cup | 4 kommentarer

Infoboks

Manchester United - Liverpool 3-2
FA Cup
18' 0-1 Mohamed Salah
26' 1-1 Mason Greenwood
48' 2-1 Marcus Rashford
58' 2-2 Mohamed Salah
78' 3-2 Bruno Fernandes

Bruno Fernandes havde trænet intensivt på frispark inden målet mod Liverpool, afslører Ole Gunnar Solskjær.

Manchester United er klar til FA Cuppens femte runde efter at have gjort det af med rivalerne fra Liverpool i en femmåls-kamp på Old Trafford.

Stjernen Bruno Fernandes kom ind fra bænken og afgjorde molevitten på et frispark fra kanten af feltet, og det kommer ikke bag på Ole Gunnar Solskjær.

- Da jeg fortalte ham, han skulle starte ude, blev han 45 minutter ekstra på træningsbanen og øvede frispark. Så jeg var ret sikker på, han nok skulle sparke den ind, hvis chancen bød sig, siger Solskjær til BBC.

- Når man hiver ham ind efter træning, fordi vi har kamp dagen efter, er han altid utilfreds, så han fik lov at træne lidt ekstra i går.

Foruden Fernandes kom Mason Greenwood og Marcus Rashford på tavlen for United. Mohamed Salah tegnede sig for begge Liverpools scoringer.
 


Af Casper Baunsgaard
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts