Luk

Solskjær forsvarer Ronaldo: Se på det her

| Champions League | 6 kommentarer

Hvis nogen vil kritisere ham for hans arbejdsradius eller attitude, så kig på denne kamp. Sådan siger Ole Gunnar Solskjær om Cristiano Ronaldo onsdag aften.

Manchester United var på vej mod en stor skuffelse mod Atalanta, men et flot comeback sikrede en 3-2-sejr i Champions League.

Det afgørende mål scorede Cristiano Ronaldo, og United-manager Ole Gunnar Solskjær sender stor ros i portugiserens retning efter kampen.

- Jeg er virkelig, virkelig tilfreds med, hvordan han førte linjen. Som angriber bad vi ham om at løbe i de frie rum, falde ind og presse mere, for vi var på hjemmebane, så vi vil have tilskuerne med os.

- Han var endda nede i det lille felt i slutningen af kampen og forsvare. Man kunne se ham sprinte. Han gjorde alt, hvad en angriber skal gøre, førte linjen og forsvarede.

- Hvis nogen vil kritisere ham for hans arbejdsradius eller attitude, så kig på denne kamp. Se hvordan han løb rundt.

- Og målet er selvfølgelig, hvad han gør bedre end de fleste. Hovedstødet er ikke som den mod Roma, men han har stadig et opspring og en timing som ingen andre, siger Solskjær ifølge Sky Sports.

36-årige Ronaldo har scoret seks kasser i otte kampe efter sit skifte tilbage til Manchester United i sommer.


Af Martin Schmidt
Onsdag 1. december
Tirsdag 30. november