Luk

Solskjær om OL-duo: Jeg kan ikke stå i vejen

| Premier League | 4 kommentarer

Infoboks

Tottenham - Manchester United
Premier League (30/10)
Oddset 2,80 3,65 2,40
bet365 3,00 3,60 2,25

Eric Bailly og Amad Diallo får lov at tage til OL for Elfenbenskysten, for Ole Gunnar Solskjær mener ikke, han kan stå i vejen for deres drengedrøm.

Manchester United må i en stor del af opstarten undvære to mand, der skal til de olympiske lege i Tokyo.

Det er den 27-årige forsvarsspiller Eric Bailly og den otte år yngre kantspiller Amad Diallo, der begge er blevet udtaget til Elfenbenskystens landshold.

Man ser ofte, at klubber nægter spillere at tage til OL, men sådan gør Manchester United ikke i dette tilfælde, forklarer manager Ole Gunnar Solskjær.

- Jeg tror, at alle har set OL, når de er vokset op. Man ser Usain Bolt, og jeg har endda set Ryan Giggs spille ved OL. Når dit land udtager dig, synes jeg ikke, jeg kan stå i vejen for, at den drengedrøm bliver opfyldt, siger Solskjær til Uniteds hjemmeside.

Elfenbenskysten spiller første gruppekamp ved OL den 22. juli. Finalen spilles den 7. august, hvorfra der er en uges tid til Premier League-premieren.


Af Martin Schmidt
Mandag 25. oktober
Søndag 24. oktober