Luk

Solskjær om sin CL-rekord: Haaland slår den

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Bayer Leverkusen - Dortmund
Bundesliga (19/01)
Oddset 3,15 3,85 2,10
bet365 3,10 4,00 2,10

Ole Gunnar Solskjær er stolt over at se Erling Haalands udvikling, og han er ikke i tvivl om, at kometen snart er den mest scorende nordmand i Champions League.

Med 20 mål er Ole Gunnar Solskjær i skrivende stund den spiller fra Norge, der har scoret flest gange i Champions League, men sådan er det næppe ret længe.

20-årige Erling Haaland har allerede nettet 16 gange i Europas fineste selskab, og Solskjær er ikke i tvivl om, at Dortmund-kometen har overtaget rekorden inden længe.

Solskjær er generelt stolt over at se Haaland udvikling og føler, at han har en lille aktie i den, eftersom de to har fælles fortid i Molde.

- Han kommer til at slå rekorden, og det bliver rigtig hurtigt. Det er helt sikkert, siger Solskjær ifølge goal.com og fortsætter:

- Drengen har fået en fantastisk start på karrieren. Det var rigtig godt at arbejde med ham og se potentialet i ham, og en del af mig føler sig stolt over at have en lille andel i sådan en udvikling.

- Jeg er sikker på, at Erling vil score massevis af mål i Champions League, siger Ole Gunnar Solskjær.

Onsdag kan Erling Haaland nærme sig Solskjærs rekord, når Dortmund får besøg af Lazio, mens Manchester United selv tager imod PSG.


Af Martin Schmidt
Mandag 18. januar
Søndag 17. januar