Luk

Solskjær om varm kant: Har aldrig været væk

| Premier League | 4 kommentarer

Infoboks

Manchester United - Newcastle 3-1
Premier League
30' 1-0 Marcus Rashford
36' 1-1 Allan Saint-Maximin
57' 2-1 Daniel James
75' 3-1 Bruno Fernandes

Daniel James scorede for anden Manchester United-kamp i træk, og efterfølgende får waliseren store roser med af manager Ole Gunnar Solskjær.

Søndag vandt Manchester United med 3-1 over Newcastle, og her scorede den 23-årige waliser Daniel James. Det var anden kamp i træk, at den lynhurtige kant slog til, da han også nettede i sidste uges Europa League-sejr over Real Sociedad.

Det var fjerde og femte mål for waliseren, der efter kampen får roser af manager Ole Gunnar Solskjær, som har set James arbejde hårdt for at nå tilbage i topform.

- Han har aldrig været væk. Han har arbejdet hårdt bag scenerne og har altid været til rådighed. Han er en spiller, man altid kan bruge i forskellige områder med hans fart og energi, siger Solskjær til BT Sport og tilføjer:

- Vi arbejder med ham, og vi prøver at hjælpe alle. Men Daniel James kom til fra Championship og startede med at score et par mål i sine første kampe, og det tager noget energi fra en. 

- Han har fokuseret på sin opgave og har virkelig arbejdet for at komme tilbage i fuld fitness og måske endnu mere få selvtilliden igen, så han kan tro på sig selv.

Daniel James har fået 13 kampe i denne sæson.


Af Jonas Dalgård

4 kommentarer

UnitedKidsWife 07:38          
Ja Ole, det er nogen af det værste og mest energi-afladende at få en en god start i en ny klub ...
Glory glory united 08:32          
Marcus

+1
LP_ 10:14          
Dan James er jo en spiller med nogle helt tydelige spidskompetencer - og også nogle lige så tydelige svagheder.

Derfor synes jeg også ofte, at Solskjær og co. har brugt ham forkert. Han har brug for store rum, for han har det svært, når pladsen bliver trang, og det handler mere om finesse end fart.

Til gengæld er han så hurtig, at du som modstander i et eller andet omfang bliver nødt til at forholde dig til hans fart. Derfor er han genial at kunne sætte ind i en kamp, når modstanderen skal jagte en føring, eller evt. fra start i en kamp, hvor det forventes at United skal spille på omstillinger.

I går blev det - måske lidt overraskende - en kamp hvor der var plads til James, fordi Newcastle gik langt frem. Derfor spillede han også en fin kamp igen. Men han kommer formentlig til at få problemer igen lige så snart der skal nedbrydes en kompakt defensiv. Og derfor kan jeg godt tvivle på, om han er United-spiller om et par år. For selv om der helt klart er kampe til ham, så er det nok begrænset, hvor længe det er sjovt at spille andenviolin. Han ville være pivhamrende giftig på ethvert andet kontrabaseret hold.
Fredag 26. februar
Torsdag 25. februar