Luk

Solskjær: Rashford brugte holdets fundament

| Champions League | 0 kommentarer

Ole Gunnar Solskjær sender ros i retningen af Marcus Rashford, men Manchester United-manageren pointerer samtidig, at han præsterede takket være holdet.

Manchester United bankede onsdag RB Leipzig med 5-0 i Champions League, og storsejren var i høj grad på grund af Marcus Rashford.

Hurtigløberen blev indskiftet i anden halvleg ved stillingen 1-0 og sørgede med tre kasser for at lukke kampen godt od grundigt.

Efter kampen roser United-manager Ole Gunnar Solskjær Rashford, men så heller ikke mere end det.

- Marcus Rashford kom ind og gjorde det godt, men fundamentet var der fra holdet. Det er det, man ønsker fra indskifterne.

- Vi var nødt til at spare et par stykker, fordi sæsonen er så ubarmhjertig, så vi brugte vores trup. Gruppen står sammen. Jo mere kvalitet og vilje man har, jo oftere får man præstationerne, siger Solskjær til engelske BT Sport.

Manchester United er med sejren på en sikker førsteplads i Champions Leagues gruppe H, hvor PSG og RB Leipzig deler andenpladsen med tre point op til de røde djævle.


Af Martin Schmidt
Tirsdag 24. november