Luk

Solskjær: Tabellen ikke så vigtig lige nu

| Premier League | 17 kommentarer

Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær var vældig fornøjet med holdets præstation i 3-1-sejren over Brighton søndag eftermiddag.

Manchester United vandt søndag eftermiddag 3-1 over Brighton i Premier League, og manager Ole Gunnar Solskjær havde roser til flere af spillerne efter opgøret.

- Det var en forrygende præstation fra drengene, når man ser dem komme fremad, er det en fryd at se på.

- Anthony Martial scorede ikke, men han var fremragende.

- Brandon Williams var også stærk, han har allerede spillet nogle gode kampe, og han ser ud til at nyde det derude, sagde Solskjær om den 19-årige Williams.

Manchester United har på syvendepladsen i Premier League fortsat meget lang vej op til top-4, der giver adgang til Champions League i næste sæson, men det prøver manageren at abstrahere fra.

- Stillingen i tabellen betyder ikke så meget i øjeblikket: vi må bliv ved med at forbedre os og vinde kampe, og så må vi se, hvor vi ender, sagde nordmanden. 


Af Thor Carlskov
Torsdag 14. november