Luk

Solskjær tager Fergusons Ronaldo-kritik roligt

| Premier League | 5 kommentarer

Infoboks

Manchester United - Young Boys
Champions League gruppe F (08/12)
Oddset 1,55 4,40 5,50
bet365 1,50 4,50 6,00

Manchester United-træner Ole Gunnar Solskjær tager kritikken fra legendariske Sir Alex Ferguson, der mente det var en fejl at bænke Ronaldo, med ro.

I seneste Manchester United-kamp startede Cristiano Ronaldo på bænken, da holdet spillede 1-1 med Everton på hjemmebane. 

Den beslutning var den legendariske Sir Alex Ferguson ikke enig i. Han mente, at det var en fejl at starte uden den portugisiske verdensstjerne. 

Den kritik tager nuværende cheftræner Ole Gunnar Solskjær dog med ro. Han har før været uenig med sin tidligere træner.

- Jeg er ret rolig omkring det. Jeg har været uenig med chefen et par gange, og jeg har fortalt min kone et par gange, at jeg har været uenig med ham. Det gav bare aldrig overskrifter, da jeg var spiller, sagde Solskjær på fredagens pressemøde og fortsatte:

- Jeg er sikker på, at Sir Alex ved, at det ikke generer mig. Vi vil alle gerne se Cristiano spille. Det vil vi alle, fordi han er unik, han er anderledes. Han har haft en karriere, der gør, at vi alle gerne vil se ham. 

- Men det simple fakta er, at han kan ikke spille hver kamp, vi spiller. Det er bare den fysiske, menneskelige natur. 

- Sir Alex ved, hvor svært det her job er. Han spillede heller ikke altid med de samme 11. Han tog nogle risici og hvilede Ryan Giggs, Wayne Rooney eller David Beckham, som var de bedste spillere, vi havde. Nogle gange virkede det, andre gange gjorde det ikke. 

Manchester United møder lørdag Leicester på udebane.


Af Andreas Roesen

5 kommentarer

BryanFury 12:15          
Ja det skal helt sikkert nok gøre hans arbejde nemmere sådan at have fergie til at sidde og udpege hans fejl.

Det her var vel lige præcis den udfordring der fulgte med at hente Ronaldo. Jeg tror simpelthen ikke solskjaer har nok format til at lede Ham. Elendig beslutning at hente ham hjem.
Bimmelim 14 12:24          
Solskjær kan jo ikke være vigtigtere end alle de kæmpe stjerner (og egoer) de har hentet til holdet.

Hvis man vil lege Galacticos så man afspejle det med en stjerne-coacher. De kan jo f.eks hente Ancelotti når han har fået ødelagt Real Madrids midtbane og konkurrence evne her omkring jul.
Plastikfanen 12:27          
Det er ikke første gang den gamle rødvins-tud blander sig. Hvorfor beder man ikke manden holde kæft og passe sin pension. Ronaldo skal da spille hver gang ellers bliver han jo ked af det. Der gør også Man U mere middelmådige at se på end hvis han ikke var med.
Fali 13:09          
Nu og i den kommende tid vil Ole helt sikkert stille op med Ronaldo hver gang... Ole har jo efterfulgt kritikken med rettelser sidenhen... Alle ved jo at lige så snart fejldispositioner ved pointtab raser alle fans og forhenværende United korofæer med at hagle kritik mod den ustabile "manager"...
Balder24 18:03          
Det virkede som den nemme løsning for OGS at hente Ronaldo. Kan være det bliver sværere end først antaget.
Onsdag 8. december
Tirsdag 7. december