Manchester United får muligheder på omstillinger i kampen mod Liverpool, fordi de har skadesproblemer i forsvaret, vurderer manager Ole Gunnar Solskjær.
Liverpool har problemer i forsvaret, og derfor starter Jordan Henderson og Fabinho som midtstopperpar mod Manchester United.
Dét vil give United gode muligheder på omstillinger, vurderer manager Ole Gunnar Solskjær kort før kickoff.
- Vi får nok nogle chancer på omstillinger, for de mangler et par midtstoppere, og det er et område, vi forhåbentlig kan udnytte, siger Solskjær til Sky Sports.
- Det er ikke nogen hemmelighed, at de er stærkere, når de andre midtstoppere er klar, siger nordmanden.
Kampen mellem Liverpool og Manchester United spilles klokken 17.30.
1 kommentar