Luk

Solskjær vil tale fremtid med bænket Lingard

| Premier League | 3 kommentarer

Infoboks

Chelsea - Manchester United
Premier League (28/02)
Oddset 2,20 3,35 3,35
bet365 2,15 3,40 3,40

Jesse Lingard er langt fra Manchester United-holdet under Ole Gunnar Solskjær, som vil tage en snak med den bænkede offensivspiller.

Jesse Lingard er langt fra spilletid i Manchester United i denne sæson og kan måske være på vej væk.

Manager Ole Gunnar Solskjær fortalte søndag efter FA Cup-sejren over Liverpool, at han vil tage en snak med Lingard om fremtiden og er åben for, at der skal ske noget nyt.

- Jesse trænede her til morgen, men var ikke i truppen. Han vil selvfølgelig gerne spille fodbold, og vi må se, hvad der skal ske. Jeg vil tage en snak med ham og derefter træffe en beslutning om det, siger Solskjær ifølge goal.com.

- Indtil nu har han været fuldkommen professionel. Han trænede godt her til morgen med de øvrige spillere, som ikke var i truppen til kampen.

- Jeg vil sætte mig ned og se, om der kommer nogle muligheder. Jeg er glad for at have ham her i klubben, for jeg ved, at han kunne have spillet mod Liverpool og gjort det godt.

28-årige Lingaard har spillet tre kampe for United i denne sæson i FA Cuppen og Carabao Cuppen. 


Af Mikkel Nøhr
Lørdag 27. februar