Luk

Southampton-midt udelukker ikke et skifte

| Premier League | 0 kommentarer
Southampton-midt udelukker ikke et skifte
Foto: Getty Images

Infoboks

Wolverhampton - Southampton
Premier League (19/10)
bet365 1,80 3,75 4,50
NordicBet 1,87 3,65 4,60
Oddset 1,82 3,55 4,40

Southamptons 25-årige midtbanespiller Mario Lemina kan være på vej væk fra Premier League-klubben, fortæller spilleren selv lørdag.

25-årige Mario Lemina fra Gabon skiftede i sommeren 2017 Juventus ud med en tilværelse i Premier League, men det ophold kan snart nå sin ende.

Lemina fortæller nemlig i et interview, at han ikke udelukker at forlade Southampton til mediet Foot Mercato.

- I dag er jeg i Southampton, og jeg har stadig tre år tilbage af min kontrakt. Men det er sandt, at jeg ikke udelukker muligheden for at skifte et andet sted hen, siger Lemina og fortæller, at han de seneste måneder har haft det hårdt med at være ude af holdet efter en skade.

Lemina fortæller, at han og Southampton har haft gode diskussioner om spillerens fremtid.

- Vi er enige. Hvis jeg ikke føler for projektet, så kan jeg smutte. Hvis ikke (Lemina forlader Saints, red.), så regner klubben med mig, og der er ikke noget problem. Det giver mig muligheden for at tage et andet sted hen.

Lemina og hans agenter arbejder lige nu på et skifte, men vil ikke forhaste sig, da man vil vente på det bedste projekt og tilbud, siger Lemina.

Den 25-årige midtbanespiller har i sin Southampton-tid opnået 46 kampe og scoret to mål.


Af Jonas Dalgård

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 17. oktober
Onsdag 16. oktober