Luk

Southampton sender keeper retur til Celtic

| International | 1 kommentar
Southampton sender keeper retur til Celtic
Foto: Getty Images

Infoboks

Celtic - Kilmarnock
Premiership (22/09)
bet365 1,28 5,50 10,00
NordicBet 1,26 5,65 9,50
Oddset 1,25 5,60 9,80

Fraser Forster vender tilbage til Celtic på en lejeaftale fem år efter, han skiftede til Premier League-klubben Southampton.

Celtic-fansene kan se frem til måske at have et velkendt ansigt mellem stængerne i den kommende sæson.

De skotske mestre har nemlig skrevet en etårig lejeaftale med Fraser Forster, der vender retur til Glasgow-klubben efter fem år i engelske Southampton.

Det meddeler Celtic torsdag aften på klubbens Twitter-profil.

Den skotske traditionsklubs førstevalg på posten, Scott Bain, må, ifølge BBC, sidde ude med en skade i de næste fire til seks uger, og derfor vender Forster nu tilbage til de grønstribede.

Forster har været langt nede i hierarkiet i Southampton i senere sæsoner og spillede sin seneste kamp for mandskabet i december 2017.

I Celtic skal han nu konkurrere med Craig Gordon om pladsen mellem stolperne i Bains fravær.


Af Daniel Laursen

1 kommentar

MVM 21:30          
Han har lavet en Joe Hart. Fra at være en rigtig dygtig målmand, til lige pludselig at droppe hver kamp og bare være ringe. Gad vide hvad der sker? De var begge virkelig dygtige på et tidspunkt og ingen af dem er gamle i den forstand.
Lørdag 21. september
Fredag 20. september