Luk

Spændt Witsel: PSG er blandt Europas bedste

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Dortmund - Freiburg
Bundesliga (29/02)
bet365 1,20 7,00 13,00
NordicBet 1,22 6,95 12,50
Oddset 1,22 6,50 13,00
YouBet 1,22 6,65 12,25

Axel Witsel har stor respekt for Champions League-modstanderen PSG og fremhæver særlig offensiven, men belgieren tror på, at Dortmund kan gå videre.

Dortmund kom fredag aften tilbage på sejrssporet med en overlegen 4-0-sejr mod Frankfurt i Bundesligaen og fik dermed en glimrende optakt til næste opgave, der venter.

Det er nemlig det første af to møder med PSG i Champions League, og Dortmund-spilleren Axel Witsel har stor respekt for franskmændene, men tror samtidig på succes.

- Det bliver en svær kamp mod et af Europas bedste hold, men vi har også kvalitet. Vi er nødt til at tro på os selv, siger Witsel til norske VG og fortsætter:

- Vi skal analysere modstanderen og deres styrker og svagheder. De kommer til at være vældig farlige offensivt. Jeg ved ikke, om Neymar er skadet, men han er farlig, hvis han spiller. Så har de Kylian Mbappe og Mauro Icardi.

- Man ser ofte, at Icardi ikke laver så meget, men han scorer mål og er farlig. De har stor kvalitet, så vi skal spille en rigtig god kamp og forsøge ikke at lukke mål ind. Det bliver vigtigt i forhold til returkampen, siger belgieren.

Dortmund og PSG's første slag finder sted på Signal Iduna Park på tirsdag, mens der er returkamp i den franske hovedstad den 11. marts.


Af Martin Schmidt
Onsdag 26. februar