Luk

SPAL 2013 tilbage i Serie A efter 49 år

| Serie B | 14 kommentarer
SPAL 2013 tilbage i Serie A efter 49 år
Foto: Getty Images

Infoboks

Calcio Padova - Carpi
Serie C Gruppe B (15/09)
bet365 2,00 3,20 3,60
NordicBet 1,99 3,30 3,25
Oddset 2,00 3,30 3,30

SPAL 2013 er trods et 2-1-nederlag til Ternana sikre på at rykke op til Serie A. Frosinones nederlag til Benevento sikrede SPAL 2013 oprykningen.

Lørdag kunne det blive afgjort, hvem der tog de to direkte oprykningspladser fra Serie B til den bedste italienske række. Før runden lå SPAL 2013 på førstepladsen med tre point ned til Verona på andenpladsen. Frosinone indtog tredjepladsen med fire point til førstepladsen.

Det så ud til, at holdene skulle vente en uge mere på at få det hele afgjort. SPAL 2013 tabte nemlig overraskende med 2-1 til Ternana, mens Verona spillede 1-1 i deres hjemmekamp mod Carpi.

På trods af nederlaget kom SPAL 2013 dog alligevel til at juble efter kampen. Frosinone tabte nemlig med 2-1 ude mod Benevento efter et sent mål, hvilket betyder, at SPAL 2013 er sikre på at rykke op.

Klubben har ikke spillet Serie A siden 1967/1968-sæsonen, men er nu tilbage i den bedste række efter 49 års fravær. Historien bag det forholdsvis moderne årstal i klubbens navn er en fusion med Giacomense, som fandt sted i 2013.

Hvem der tager andenpladsen, skal afgøres i sidste spillerunde.


Af Peter Miles
Søndag 15. september