LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Spanien skød til sidst hul på Robin Olsen

| EM | 1 kommentar
Highlights: Spanien ordnede Sverige efter to straffesparksscoringer
Selvmål! Komisk 3-1 scoring for Spanien mod Færøerne
Mål! Færøerne har scoret mod mægtige Spanien
Mål! Navas udbygger føringen for Spanien
Mål! Ramos stanger Spanien i front i Thorshavn
Spanien skød til sidst hul på Robin Olsen
Foto: Getty Images

Infoboks

Spanien - Sverige 3-0
EM Kvalifikation Gruppe F
64' 1-0 Sergio Ramos
85' 2-0 Alvaro Morata
87' 3-0 Mikel Oyarzabal

Spanien fik til sidst skudt hul på Robin Olsen i Sveriges mål og vandt endeligt 3-0 over Sverige i EM-kvalifikationens gruppe F. Blandt andet på to straffesparksmål.

Mandag aften stødte Spanien og Sverige sammen som de to tophold i gruppe F, hvor de spanske værter inden kampen var noteret for tre sejre og ni point, mens Sverige havde syv point efter to sejre og en uafgjort.

Begge hold kom til kampen med en sejr i ryggen fra fredag, hvor Spanien slog Færøerne og Sverige vandt over Malta.

Hos Spanien var Kepa Arrizabalaga ligesom fredag igen foretrukket i målet frem for David De Gea, men det var i den anden ende af banen foran svenskernes mål, at kampen tog sin start.

For de spanske værter fik fra kampens begyndelse lagt et solidt pres på Sverige, og det tvang den tidligere FCK-keeper Robin Olsen til at diske op med flere forrygende redninger.

Efter 17 minutter fik Spanien så bolden i mål, men Olsen blev reddet af en tvivlsom offside-kendelse, så mållinjen fortsat ikke var brudt.

Spanien fortsatte med at være på bolden, men efterhånden som kampen skred frem, fik Sverige holdt Spanien fra flere store chancer, mens svenskerne fik budt sig til på kontraangreb.

Det blev dog ikke til nogen mål, og derfor gik de to hold til pause ved 0-0.

Ti minutter efter pausen var Spanien nok engang tæt på, da Sverige var klodset i opspillet. Det gav et kontraangreb, som Isco fik en god mulighed efter, men Real Madrid-spanieren trillede bolden forbi mål.

Med en halv time igen blokerede Sveriges Sebastian Larsson et indlæg med armen, og det blev som ofte før i denne sæson takseret til et straffespark.

Det skulle den spanske kaptajn Sergio Ramos tage sig af, og han gjorde det usvigeligt sikkert til 1-0 til Spanien.

Efter scoringen kom Sverige endelig længere fremad, men det blev ikke til store chancer for svenskerne.

Derimod lurede Spanien konstant på at lukke kampen på omstillinger, og sådan en skulle blive fatal for Sverige efter 85 minutter.

Alvaro Morata kom igennem og ind i feltet, hvor han blev nedlagt og fik straffespark.

Denne gang overlod Ramos tjansen til nedlagte Morata, som sikkert sparkede Spanien på 2-0.

Minuttet efter øgede Mikel Oyarzabal så yderligere til 3-0 med et flot spark i det modsatte sidenet.

3-0 blev kampens resultat, og dermed er dagens værter nu på 12 point ud af ditto mulige, mens Sverige har syv efter fire kampe.


Af Jonas Dalgård
Tirsdag 18. juni
Mandag 17. juni