Luk

Spanien tæt på ny stor skuffelse ved OL

| OL | 0 kommentarer

Infoboks

Australien U23 - Spanien U23 0-1
OL Gruppe C
81' 0-1 Mikel Oyarzabal

Spanien var tæt på at gå fra banen med endnu et skuffede resultat ved OL, men ti minutter før tid dukkede Mikel Oyarzabal op og sikrede dem en 1-0-sejr over Australien.

Pedri, Pau Torres, Dani Olmo og Mikel Oyarzabal. Ja, man kunne næsten blive ved med at opremse flere store profiler på Spaniens OL-mandskab, men de har ikke fået den bedste start på turneringen.

I det første opgør måtte spanierne nøjes med 0-0 mod Egypten, og derfor var de tvunget til sejr søndag, da de tørnede sammen med Australien.

Spanien havde dog nok engang store problemer, hvor de manglede heldet og dygtigheden foran mål. De kontrollerede fuldstændig spillet, hvor Australien i lange perioder slet ikke rørte bolden.

Oyarzabal, Olmo og Torres havde alle flere muligheder for at skabe spansk jubel, men de kunne bare ikke få bolden over stregen. Største chance gik til Oyarzabal, som efter 20 minutter fik afvist sit forsøg af overliggeren.

Kampbilledet fortsatte også efter pausen, hvor Spanien forsøgte at finde en vej gennem Australiens defensiv, og det var tæt på at lykkes kort tid inde i anden halvleg, men endnu engang missede Oyarzabal muligheden.

Det lignede mere og mere en gentagelse af åbningskampen mod Egypten, men ti minutter før tid kom scoringen så.

Og det var selvfølgelig den hårdtkæmpende Oyarzabal, som endelig formåede at sende bolden ind i netmaskerne til en spansk føring.

Her slog Marco Asensio desperat bolden ind i boksen, hvor Real Sociedad-angriberen var omringet af flere australiere, men Oyarzabal fik sat panden på og blev matchvinder.

Det blev nemlig kampens eneste scoring, og dermed kunne Spanien endelig notere sig for tre point ved OL-turneringen, efter Mikel Oyarzabal blev den store helt i 1-0-sejren over Australien.


Af Raymund Nelausen
Torsdag 16. september
Onsdag 15. september