Luk

Spansk chef: Døren er altid åben for Enrique

| EM | 0 kommentarer
Highlights: Spanien ordnede Sverige efter to straffesparksscoringer
Selvmål! Komisk 3-1 scoring for Spanien mod Færøerne
Mål! Færøerne har scoret mod mægtige Spanien
Mål! Navas udbygger føringen for Spanien
Mål! Ramos stanger Spanien i front i Thorshavn
Spansk chef: Døren er altid åben for Enrique
Foto: Getty Images

Infoboks

Præsidenten for det spanske fodboldforbund er trist over Luis Enriques opsigelse, men fastslår, at døren altid vil være åben for ham med henblik på et comeback.

Luis Enrique stopper som spansk landstræner af personlige årsager, og han afløses af sin mangeårige assistent Robert Moreno.

Præsidenten for det spanske fodboldforbund, Luis Rubiales, er ærgerlig over Enriques beslutning, men understreger, at døren altid vil være åben for ham.

- Luis Enrique har meddelt os, at han ikke fortsætter som landstræner. I (pressen, red.) har i høj grad respekteret hans situation, og det håber jeg vil fortsætte. Jeg vil takke Luis Enrique for hans tid her, og døren til forbundet og landsholdet vil altid være åben for ham, siger Rubiales ifølge Marca.

Præsidenten har fuld tiltro til, at Robert Moreno og resten af staben kan løfte den kommende opgave.

- Robert får ansvaret for at føre os til EM og at spille en stærk slutrunde, og vores tiltro til ham er total, siger Rubiales.

- Vi tror på dette hold, og det skal vi blive ved med. I en enormt svær tid vil vi gerne understrege, at vi har professionelle folk, der kan fortsætte dette hårde stykke arbejde, der er blevet gjort.

Luis Enrique nåede 11 måneder i jobbet.


Af Sara Margren

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 22. juli