LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Spanske Europa-bejlere ude i nulløsning

| La Liga | 1 kommentar
Spanske Europa-bejlere ude i nulløsning
Highlights: Betis kunne ikke udnytte rødt kort og spilovertag
Valencia kunne på hjemmebane ikke fremskaffe en succesoplevelse forud for deres midtugekamp i Champions League, hvor det i stedet blev til 0-0 mod Real Betis. Daniel Wass blev skiftet ind efter 14 minutters spil for Valencia.

På Mestalla bød Valencia lørdag aften Real Betis op til dans, hvor begge mandskaber skulle forsøge at få et godt resultat med sig frem mod midtugens europæiske kampe, hvor Valencia tager del i Champions League, mens Real Betis er at finde i Europa League.  
 
Valencia havde til dagens kamp ikke valgt at starte med Daniel Wass, der dog efter 14 minutters spil blev skiftet ind, efter at Geoffrey Kondogbia måtte udgå med en skade.
 
Wass indtog rollen som kreativ spilfordeler på Valencias centrale midtbane. Det var dog ikke meget kreativt Valencia fik skabt i første halvleg, der mest af alt var præget af stor tænding, flere grimme frispark og dertilhørende gule kort.
 
Tættest var Betis efter 23 minutter, da Takashi Inui kom fri og rundede Valencia-målmand Jaume Domenech, men japanernes efterfølgende forsøg nåede lige præcis at blive reddet på stregen af Valencia-forsvarspiller Cristiano Piccini.
 
Der blev dog ikke scoret i første halvleg, og Wass og co. havde derfor noget at skulle bevise over for hjemmeholdets fans i anden halvleg.
 
Efter 54 minutter var Los Che så tæt på netop at gøre dette, da Dani Parejo fandt plads i Betis-feltet efter et glimrende dybdeløb, hvor spanieren efterfølgende tordnede bolden på overliggeren.  
 
Valencia bragte i løbet anden halvleg både Michy Batshuayi og nyindkøbet Goncalo Guedes i spil, men hverken belgieren eller portugiseren kunne nå at få fremtryllet en scoring hen mod kampens afslutning.
 
Derfor endte opgøret som det startede, og begge hold måtte derfor tage til takke med et point. Valencia leder derfor stadig efter deres første sejr i sæsonen, hvor de efter fire runder i La Liga kun har samlet tre point til sig.  

Stream Liverpool - Chelsea i Carabao Cup  Kom i gang nu på Eurosport Player
Advertisement

Af Mads Adam Wegener

1 kommentar

gunnerboydk 20:45          
* 4 runder , * 3 point. Det burde ikke være så svært bare lige at kigge på tabellen
Tirsdag 25. september