Luk

Spar Nord fortsætter stadionsponsorat i Skive

| NordicBet Liga | 3 kommentarer

Infoboks

Skive IK og Spar Nord er blevet enige om, at banken fortsætter som stadionsponsor, indtil der er fundet en ny.

Spar Nord var egentlig på vej til at stoppe som stadionsponsor i Skive, men nu er det alligevel lykkedes klubben at lave en aftale med banken.

Og det vækker naturligvis glæde hos sponsor- og eventchef Lars Bræmer.

- Jeg vil gerne udtrykke min glæde over, at Spar Nord Arena beholder sit navn indtil en aftale med en ny sponsor er på plads. Det er et stærkt signal om et godt samarbejde, hvor Spar Nord træder til i en hektisk periode for Skive IK, siger Bræmer i en pressemeddelelse.

- Efter en glædelig uge med tilgang af nye hovedsponsorer, Stykgodscentret Skive A/S og Kaj Ove Madsen A/S, er det en stor tilfredsstillelse, at usikkerheden om kamparenaen nu også midlertidig er ryddet af vejen, siger Lars Bræmer.

Skive IK arbejder fortsat på at finde to andre hovedsponsorer, som kan supplere de to, der er kommet til i løbet af ugen.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Onsdag 5. august