LeoVegas.dk ready? betfair Bethard Casino24 Advertisement

Spartak vandt målorgie på to gyldne minutter

| Europa League | 0 kommentarer
Highlights: Gerrard og Rangers tabte i underholdende målorgie til Spartak Moskva
Highlights: Villarreal kørte Rapid Wien midt over i storsejr
Spartak vandt målorgie på to gyldne minutter
Foto: Getty Images
Spartak Moskva vandt 4-3 i en målrig kamp over Rangers. Kampen blev vendt på hovedet på to gyldne minutter i anden halvleg.

Steven Gerrards Rangers krydsede torsdag aften klinger med Spartak Moskva i Europa Leagues gruppe G og det skulle blive et målrigt opgør.

Gæsterne fra Rangers kom i front efter bare fem minutter, da hjemmeholdets Roman Eremenko sendte bolden i eget net.

Hjemmeholdet fik udlignet efter et flot angreb, men så sendte Jon Flanagan en lang bold op til Candeias, der tog den ned og vendte rundt i samme bevægelse, inden han resolut hakkede den i kassen.

Rangers udlignede dog på selvmålskontoen og på tavlen, så den stod 2-2 efter 35 minutters spil, men gæsterne kunne gå til pause med en føring takket være Glenn Middletons mål sent i første halvleg.

Efter pausen skulle der to gyldne minutter til for hjemmeholdet, før de fik vendt opgøret fuldkommen på hovedet.

Luiz Adriano udlignede til 3-3 og minuttet efter lå bolden igen i nettet bag Rangers-keeperen. Sofiane Hanni smækkede et nydeligt langskud i nettet og så var hjemmeholdet på sejrskurs.

Det blev ikke til flere scoringer og hjemmeholdet sikrede sig en 4-3-sejr i målorgiet.

Andetsteds spillede Rapid Wien og Villarreal 0-0. Gruppen er dermed fortsat helt åbent. Villarreal topper den med seks point, mens både Rangers og Spartak Moskva har fem og Rapid Wien har fire.


Se Premier League og meget mere fodbold Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement

Af Nanna Møller Karlsen

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 22. januar
Mandag 21. januar