Luk

Sparv bænket - Rusland skifter keeper

| EM | 10 kommentarer

Infoboks

Startopstillingerne til kampen mellem Finland og Rusland i Danmarks EM-gruppe er netop rullet ind, og der er flere bemærkelsesværdige ændringer.

Der venter en virkelig spændende kamp med danske briller, når Finland og Rusland mødes i onsdagens tidlige EM-kamp.

Finnerne slog som bekendt Danmark med 1-0, mens Rusland tabte sin EM-åbner til Belgien, og derfor må danskerne håbe på en russisk sejr onsdag, så Finland ikke stikker af.

Startopstillingerne til opgøret er netop rullet ind, og hos Finland er der én ændring da Rasmus Schüller glider ind i stedet for Tim Sparv.

I den russiske startopstilling er der flere ændringer, hvor målmanden Anton Shunin blandt andet erstattes af Matvei Safonov. 

Derudover er der to ændringer i den russiske startopstilling, da Igor Diveev og Aleksei Miranchuk glider ind i stedet for Andrej Semjonov og Yuri Zhirkov.

Du kan følge kampen live på bold.dk, når opgøret fløjtes op klokken 15.00.

Finlands startopstilling til kampen:
Lukas Hradecky - Jukka Raitala, Daniel O'Shaughnessy, Paulus Arajuuri, Joona Toivio, Jere Uronen - Glen Kamara, Rasmus Schüller, Robin Lod - Teemu Pukki, Joel Pohjanpalo

Ruslands startopstilling:
Matvei Safonov – Mario Fernandes, Igor Diveev, Georgiy Dzhikiya, Daler Kuzyaev – Magomed Ozdoev, Dmitri Barinov, Roman Zobnin – Aleksei Miranchuk, Artem Dzyuba, Aleksandr Golovin


Af Jonas Dalgård

10 kommentarer

DameNdoye 14:08          
Den skal Rusland vinde 1-0
Kong Dario 14:10          
Kom så Rusland (for Danmarks chance for fortsat at nappe 2. pladsen)
Kontra 15:07          
Synes ikke det er så entydigt, at vi skal håbe på russisk sejr. Jo, hvis det kun handler om andenpladsen, men den bliver svær at nå. Uanset hvad kommer vi næsten med sikkerhed til at stå i en situation, hvor vi skal vinde den sidste kamp mod Rusland. Hvis Rusland har vundet over Finland, kan de imidlertid spille på uafgjort i den kamp, hvilket stiller os i en noget sværere situation.
DameNdoye 15:27          
Vi skal helt sikkert vinde over Rusland i sidste kamp, men vinder Rusland mod Finland idag, så har vi en stor chance for selv at kunne afgører det. I Parken endda. Især hvis vi får nappet et point mod Belgien imorgen
Kontra 15:41          
Det er rigtigt. Kan bare lige se situationen, hvor vi hiver et flot point hjem mod Belgien for derefter at møde et defensivt russisk hold og spille uafgjort igen. Men omvendt vil det selvfølgelig være fantastisk at kunne spille sig videre med en sejr i Parken!
DarkEZ 15:57          
Der skal et mirakel til, hvis vi skal slå Belgien. Javel et heldigt uafgjort, men så skal det også være heldigt.

Jeg kan tydeligt huske de 2 gange vi mødte Belgien fornylig i Nations league. Der var klasseforskel på de 2 hold.

Men ja lad os da håbe på et uafgjort eller et mindre tab på 0-1 pga. målscorer, så kan vi selv afgøre det mod Rusland.
Cruzan 16:27          
@ Kontra

Vi ved jo at vi skal vinde en kamp for at nå op på 3 point og a point med Finland, som så stadig vil være bedre end os indbyrdes. Da vi ikke vinder over Belgien (selvom chancen er der), så skal vi vinde over Rusland for at nå det.

Det betyder dermed også, at vi kun kan blive bedre end Finland med en russiske sejr i dag, men vinder Rusland for stort for så bliver deres målscore den bedste - men mindre vi selvfølgelig smadre Rusland.

Derfor hælder det matematisk til at en russisk sejr, dog kun 1-0, der vil være den bedste resultat for Danmark.

Vi skal også huske af selvsamme årsag, at selv om vi får et point mod Belgien og kampen mellem Finland og Rusland ender uafgjort, så kan vi ikke komme forbi Finland på andenpladsen, og stadig kun har mulighed for at gå videre blandt de 4 bedste 3´er.

Ergo giver en russisk sejr muligheden for at Danmark kan blive nummer 2 i grupper. Det alle andre resultater ikke (med mindre vi vinder over Belgien).
Søndag 25. juli
Lørdag 24. juli