Luk

Sparv spillede med Bale: Det var fantastisk

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC Nordsjælland - FC Midtjylland
Superligaen Grundspil (07/06)
bet365 3,50 3,60 2,00
NordicBet 3,25 3,95 2,03
Oddset 3,45 3,80 2,00
YouBet 3,35 4,00 2,10

Tim Sparv har en fortid i Southamptons ungdomsafdeling, hvor han spillede sammen med senere stjerner som Gareth Bale og Theo Walcott, og det var en fantastisk tid i det sydengelske, fortæller han til Viaplay Sport Live.

Tim Sparv har siden 2014 været en stor figur hos FC Midtjylland, hvor han har spillet sammen med store navne som eksempelvis Rafael van der Vaart. Men det er ikke de eneste stjernenavne, han har spillet med.

Da han var purung forlod han nemlig Finland og fik kontrakt i Southampton, og der kom han på hold med en stak spillere, der senere har gjort sig gældende på den helt store scene – og det nød han, fortæller han til Viaplay Sport Live.

- Det var et fantastisk miljø for en ung gut fra Finland. Jeg havde fornøjelsen af at spille med Theo Walcott, Adam Lallana, Gareth Bale og mange andre, som har haft en rigtig god karriere efter den tid.

- Jeg var 16, da jeg fløj til England, og det var en fin fodboldskole, og man kom væk fra sin comfort zone. Der var større konkurrence, og det var en positiv oplevelse, siger han.

Tim Sparv scorede for nogle år siden, da FC Midtjylland bankede Southampton ud af Europa League-kvalifikationen – men han kunne ikke få sig selv til at juble.

- Jeg synes, det var det rigtige at gøre, men det var en kæmpefed oplevelse at score på St Mary's. Jeg er ikke den store målscorer, så det var sjovt at komme tilbage og møde mit gamle hold og se nogle af de mennesker, som stadig er i klubben. Det var en fantastisk kamp, siger han.

FC Midtjylland fik uafgjort i kampen i Southampton og gik dermed videre efter en 1-0-sejr på hjemmebane.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Lørdag 6. juni