Luk

Spillende Joachim Andersen imponerer i PL

| Premier League | 10 kommentarer

Infoboks

Crystal Palace - Fulham
Premier League (28/02)
Oddset 3,65 3,20 2,15
bet365 3,70 3,20 2,10

Joachim Andersens spil med fødderne og lange afleveringer begejstrer Scott Parker, der kalder danskeren vital for Fulhams spillestil.

I oktober skiftede Joachim Andersen tilværelsen i Lyon ud med en lejeaftale i Premier League-klubben Fulham, hvor han har udviklet sig til at være en profil.

Særligt danskerens pasninger har imponeret i det engelske, og i weekenden stod Joachim Andersen med en glimrende aflevering over en halv banelængde bag Fulhams afgørende mål i 1-0-sejren over Sheffield United.

The Athletic har lavet en analyse af Joachim Andersens afleveringer i kampen, der viser, at han med 105 af slagsen var den spiller med flest i kampen. 94 af dem var succesfulde, hvilket også var flest.

Fulham-manager Scott Parker holder ikke igen med at rose sin danske lejesvend.

- Han har været vital for den måde, vi gerne vil spille. Vi har brug for spillende forsvarsspillere, hvilket vi i virkeligheden har i alle vores forsvarsspillere. Han har været umådelig, siden han trådte ind i bygningen.

- Han er en topspiller, der har været afgørende for, hvad vi har gjort. Hans distribution og assist til målet var også på øverste niveau, siger Scott Parker ifølge The Athletic.

24-årige Joachim Andersen står hidtil noteret for 19 kampe for Fulham, der har lejet dansker i Lyon for resten af sæsonen.

I den franske storklub, som Andersen har spillet 35 kampe for, har han kontrakt til sommeren 2024.


Af Martin Schmidt
Lørdag 27. februar