Luk

Spillere fordømmer stenkast mod Viborg-bus

| 3F Superliga | 14 kommentarer

Infoboks

AaB - Viborg FF 2-5
Superligaen Grundspil
9' 0-1 Jakob Bonde
45' 0-2 Younes Bakiz
45' 1-2 Louka Prip
51' 1-3 Justin Lonwijk
69' 1-4 Clint Leemans
76' 2-4 Milan Makaric
79' 2-5 Mads Lauritsen

Nogle af Viborgs medrejsende fans fik kastet sten mod deres bus, da oprykkerne gæstede Aalborg og vandt 5-2.

Der var en stor fest på udebanetribunen i Aalborg, da Viborg FF mandag gæstede AaB. De medrejsende Viborg-fans kunne nemlig se deres hold vinde med imponerende 5-2 over nordjyderne.

Men der var skår i glæden, da en af busserne med Viborg-tilskuere blev ramt af sten på vej mod Aalborg Portland Park. På det sociale medie Twitter blev der lagt et billede op med en smadret rude angiveligt som resultat af stenkastet.

Det tog AaB-målmand Jacob Rinne blandt andre afstand fra efter opgøret.

- Det er aldrig acceptabelt, at nogen ødelægger noget. Om det er fans af FC København, Brøndby eller AaB. Det er ikke noget, som vi står inde for, hvis det er korrekt.

- Jeg elsker AaB's fans. Vi var bagud med 2-5, og de stod stadigvæk og hoppede. Al kredit til dem, der viser det på stadion. Det uden for stadion vil jeg ikke forholde mig til. Men hvis det er sket, er det ikke acceptabelt, siger svenskeren.

I Viborg-lejren blev der ligeledes taget afstand fra episoden.

- Jeg har kun hørt kort om det. Det hører ingen steder hjemme. Jeg har hørt, at der blev kastet sten efter en bus, og jeg synes, det er ærgerligt, siger cheftræner Lars Friis.

Angriberen Sebastian Grønning havde sin fodboldopdragelse i AaB og bor fortsat i Aalborg. Efter kampen kommenterede han ligeledes kort på stenkastet.

- Vold og uroligheder hører ikke fodbold til. Mere kan jeg ikke sige om den sag, siger Grønning.

Søndag var der ligeledes ballade på Superligaens fanscene. Fire personer blev anholdt i forbindelse med uroligheder, da FC København og Brøndby mødtes.

/ritzau/


Af Casper Baunsgaard

14 kommentarer

CLkommerhjem 22:09          
Hvad fanden sker der også lige med såkaldte fodboldfans i øjeblikket?
Dr Phil 22:34          
Fy for satan.

Sådan en opførsel havde jeg aldrig forventet af fans af min klub. Jeg må sige at jeg forventer at såvel AaB som de andre AaB fans som har bevidnet episoden viser nosser så idioterne kan blive udpeget og få deres fortjente straf.

Rystende.
Careca 22:34          
Hold kæft nogle tåber. Få stoppet de latterlige idioter NU !!!!
Odense_Fan 22:58          
Jeg kan i øvrigt også fortælle, at der blev fyret en gul breezer flaske mod OB-fanbussen, da vi var igang med at læse den af inden kampstart i Aalborg i sidste måned. Den ramte en meter fra mig og splintrede i tusinde stykker.
bpg100 23:35          
Nej men det kan da ikke være rigtigt for det er jo kun nået Brøndbys fans gør, i hvert fald hvis man skal tror på det som der er rigtig mange bruger på bold som skriver.

Nu sker det også andre steder i Danmark og så er der kun 4 kommentar på det hvis det var sket i Brøndby (som det jo desværre gør) var tråden et sted mellem 5 til 15 sider lang, hvor der ville være et par tågehoveder af Brøndby fans som der ville prøve at forsvare det. Men langt de fleste ville skrive negativt om Brøndby og prøve deres bedste til at få det til at se ud som at alle Brøndbys fans er voldsmænd og det som der er være.
CopenhagenNoice 23:38          
Afsindige idioter skal man åbenbart ikke lede længe efter. Prøv nu for hulen at tænke bare en halvsæson tilbage. Der kunne vi ikke komme på stadion overhovedet, og nu virker det til at det skal fejres på tværs af landet med voldelige udfald mod politi, spillere og andre fans. Flokmentaliteten sejrer desværre. Gad vide hvor mange af de knægte der ville turde stå alene overfor en modstander i feks en MMA-ring?
prm 23:38          
Måske der er forskel på tidspunktet, en søndag eftermiddag contra en mandag aften kl 22.05
Mandag 29. november