Det har langt fra været et succesfuldt ophold i det portugisiske fra Lukas Spalvis.
Den tidligere Superliga-topscorer blev før denne sæson solgt til Sporting Lissabon, men her var han uheldig at blive ramt af en korsbåndsskade. Litaueren fandt derfor aldrig melodien for den portugisiske hovedstadsklub.
For få uger siden blev han derfor udlejet til Belenenses, der ligeledes spiller i den portugisiske liga. Den aftale er dog nu annulleret.
Ifølge Sporting Lissabons hjemmeside skyldes annulleringen af aftalen, at Lukas Spalvis ikke var i den forventede fysiske forfatning, hvorfor Lissabon-klubben ønsker at være forsigtige med angriberen.
Lukas Spalvis scorede i sidste sæson 18 Superliga-mål i 30 kampe for AaB.


Sporting CP
Belenenses
Primeira Liga































