Bjørn Paulsen nyder stor succes i Sverige, hvor han uge efter uge gør sig positivt bemærket på Hammarbys mandskab.
Den alsidige dansker har ifølge det svenske medie Fotbolldirekt tiltrukket sig opmærksomhed fra diverse Superliga-klubber, og sportschef Jesper Jansson bekræfter, at danskeren er en ombejlet herre.
- Ja, jeg kan bekræfte, at der er interesse vedrørende Bjørn. Vi kan se, at der er stor interesse for vores kampe i øjeblikket, og vi bliver jævnligt kontaktet.
- Størstedelen af henvendelserne drejer sig om Bjørn eller Jiloan (Hamad, red.), siger klubbens sportschef Jesper Jansson til Fotbolldirekt.
Den 26-årige dansker har været i Hammarby siden januar 2017, hvor han blev hentet i Esbjerg.


Hammarby
Allsvenskan






























