Luk

Sprudlende EL-debutant: Gjorde klubben stolt

| Europa League | 0 kommentarer

Wolfsberger AC-træneren Gerhard Struber var ovenud tilfreds med sit hold, som vandt 4-0 over Gladbach i sin Europa League-debut.

Torsdagens største overraskelse i Europa League kom i Tyskland, da Bundesliga-holdet Gladbach blev smadret med 0-4 af den østrigske EL-debutant Wolfsberger AC.

Det resultat vækker stolthed i den østrigske lejr, hvor alt spillede, forklarer træner Gerhard Struber.

- Drengene gjorde ikke kun mig stolt med deres præstation, men også dem selv og hele klubben. Alt spillede for os på banen. Så meget er sandt, men vi kan ikke lade os rive med, sagde Struber efter kampen ifølge Gladbachs hjemmeside.

- Vi har andre meget svære udfordringer foran os, men vi tager selvtilliden med herfra og videre til de næste.

I den anden kamp i Wolfsberger og Gladbachs gruppe vandt Roma 4-0 over Istanbul Basaksehir.


Af Jonas Dalgård

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 19. oktober
Fredag 18. oktober