Luk

Spurs-boss: Vi kan ikke brokke os over VAR

| Premier League | 8 kommentarer

Mauricio Pochettino vil ikke kritisere VAR, efter Tottenham lørdag fik underkendt et mål på grund af en marginal offside-kendelse. Det siger han til BBC.

Der var drama for alle pengene, da Tottenham og Leicester lørdag stod over for hinanden i Premier League.

Leicester vandt 2-1, hvor begge hold fik underkendt en scoring af VAR. Især Tottenhams underkendte scoring var ikke mange millimeter offside og skabte efterfølgende debat og kritik.

 Cheftræner Mauricio Pochettino har flere gange været fortaler for VAR, men selv om det gik mod hans hold denne gang, er han ikke kritisk over for det omdiskuterede system. Det siger han efter kampen til BBC.

- Jeg ved, at jeg altid taler om VAR. Nogle gange er det en fordel for dig, og andre gange er det imod dig. Det er fodbold. Man kan ikke brokke sig over VAR bagefter. Man må bare acceptere det, siger han.

Han mener, at Tottenham fortjente mere end de nul point, de endte med at få ud af opgøret.

- Vi dominerede kampen, og vi fortjente mere. Men sådan er fodbold. Det kan ændre sig hurtigt. Vi skal bare fortsætte med at arbejde. Vi har mange flere kampe i fremtiden, og vi er nødt til at være klar.

Han siger samtidig, at han beundrer Brendan Rodgers og Leicester, og han håber, at de klarer det godt i sæsonen.


Af Jonas Sand

8 kommentarer

James Doakes 16:41          
Det tror jeg nu nok jeg havde gjort hvis jeg var tottenham spiller. vanvittig brug af VAR.
Målkongen 17:30          
Det er i hvert fald det vildeste VAR-brug jeg har set.
At ting bliver målt i mm er vildt.

Jeg bliver aldrig fan af det flueknepperi!
Håber dog at der efter denne dom vil blive sat grænser og at tvivlen skal komme angriberen til gode, ved offside.

Så kan man påstå at Spurs har flere kendelser med dem og at dette derfor er retfærdigt, men man må jo se på hver sag for sig.
Juvefreak92 17:35          
Enig Målkongen, smålighed og latterlig regelrytteri sejrer virkelig med dette system, ville være rart med noget "tvivlen kommer angriberen til gode"-agtigt, så slipper man måske også for at konsekvent se ALLE mål og situationer igennem, :/
James Doakes 23:46          
Men reglen er jo allerede at det skal være en klar fejl, det synes jeg absolut ikke man kan tale om i dette tilfælde.
pibbles|FCBayern 01:05          
Klar fejl eller klar overtrædelse af reglerne. Enten er man offside eller onside.
Sandersen 02:35          
Nu er jeg ikke sikker, og jeg gider ikke google det... Men er reglen ikke at tvivlen skal komme angiberen til gode ift. offsidesituationer?
Så kan man sige at VAR ofte kan fjerne tvivlen, men på millimeterkendleser, der skal ses igennem 10 minutter før man har en konklusion, synes jeg bare at dommerens oprindelige skøn skal stå.
Hasse1983 07:06          
Det tog ca. 2 min. at checke, og det er alligevel er godt stykke op til 10 min.
Flueknepperi ja, men det er den vej man har valgt at gå, for det er sådanne situationer, som managers og andre har siddet og brokket sig over tidligere. Man har selv bragt det her ned over sporten.
Det er en potentielt afgørende beslutning. Er ikke sikker på Leicester havde vendt 0-2 til 3-2, så en vigtig VAR beslutning.
Men bittert for Tottenham... absolut.
Søndag 20. oktober