Luk

Spurs og City får 2.000 fans hver - ingen børn

| Carabao Cup | 18 kommentarer

Infoboks

Brighton - Manchester City
Premier League (18/05)
Oddset 6,40 4,40 1,50
bet365 7,50 4,33 1,45

Tottenham og Manchester City får hver allokeret 2.000 tilskuere til Carabao Cup-finalen, men børn, gravide og sårbare borgere må ikke komme ind til kampen.

Carabao Cup-finalen den 25. april får tilskuere som en del af et forsøg, og tirsdag meddeler EFL nærmere omkring retningslinjerne på lægterne.

Tottenham og Manchester City får hver 2.000 tilskuere til kampen på Wembley, men det bliver ikke til personer under 18 år, gravide eller klinisk sårbare, lyder det.

Tilskuerne skal kunne fremvise en negativ corona-test, der ikke er ældre end 24 timer, og som er blevet foretaget et givent sted, som ikke er derhjemme.

Derudover bliver tilskuerne bedt om at tage en corona-test fem dage efter kampen.

I alt kommer der 8.000 tilskuere, hvilket er det største udendørs sportsevent i Storbritannien, siden corona-pandemien brød ud i marts 2020.

De 4.000 resterende billetter bliver uddelt til sundhedspersonale og borgere bosat i lokalområdet.


Af Sara Margren
Søndag 16. maj