LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Spurs videre efter vildt spektakel mod City

| Champions League | 207 kommentarer
Sané vil ikke sende mesterskabet til City endnu: 'Burnley bliver svær'
'KLASSEFORSKEL! - Laudrup og Mølby rørende enige om City-sejr
City på mesterskabskurs med sejr over United - se begge mål her
Forærede han lige City mesterskabet? De Gea med endnu et kæmpe drop
Silva bringer City på mesterskabskurs! Se det vigtige mål her
Spurs videre efter vildt spektakel mod City
Foto: Getty Images

I et hæsblæsende opgør vandt Manchester City med 4-3 over Tottenham, og det sender Christian Eriksen i Champions Leagues semifinaler. 

Christian Eriksen og Tottenham var uden Harry Kane, men til gengæld en 1-0-føring med til deres returkamp mod Manchester City i Champions Leagues kvartfinaler onsdag.

Og hvis nogen lige havde tænkt sig at gå i pølseboden i kampens indledningen, vil de være yderst ærgerlige for det blev et spektakel uden lige fra første fløjt.

Efter fire minutter tævede Raheem Sterling bolden over i fjerneste hjørne uden chance for Hugo Lloris, og så var festen skudt i gang.

Tre minutter senere slog Tottenham tilbage, da Heung-Min Son fra kanten af feltet sparkede balance i regnskabet efter en elendig City-clearing.

Og sydkoreaneren slog til igen øjeblikket efter, da Tottenham slog kontra. Christian Eriksen lagde bolden til rette for Son lidt inde i feltet, og efter et træk krøllede han flot bolden i nettet til 1-2.

City var rystet, men ikke mere end de to minutter senere udlignede til 2-2. Bernardo Silvas forsøg blev rettet af, og Lloris var prisgivet. 2-2 efter bare 11 minutters spil.

Eriksen havde et nærgående forsøg for Tottenham efter 20 minutter, og straks efter slog City til igen, da Sterling ved bageste stolpe omsatte Kevin De Bruynes flade indlæg til 3-2.

Herefter pustede holdene lidt ud frem mod pausen, og Moussa Sissokos tvungne udskiftning med Fernando Llorente var det mest dramatiske det sidste kvarter.

City pressede hårdt på i starten af anden halvleg, hvor Lloris måtte reddede forsøg fra både Sterling og De Bruyne, men efter en times spil gik den ikke længere.

De Bruyne fandt efter et godt raid Sergio Aguero, og argentineren smaskede City på 4-2 og åpå vej videre til semifinalerne.

Tottenham forsøgte at svare igen, men evnede ikke at skabe alverden, før de alligevel slog til efter et hjørnespark efter 73 minutter. Kieran Trippier smed bolden ind til Llorente, der fik skubbet bolden over stregen.

Dommeren tjekkede VAR for hånd på bolden, men konstaterede, at Llorente ramte den med låret, og derfor blev målet godkendt.

4-3 og 4-4 samlet gav Tottenham føringen, og City var nu tvunget frem.

Manchester City pressede på i en hektisk slutfase, og to minutter inde i overtiden scorede Sterling også sit tredje mål efter en Christian Eriksen-fejl. 

City jublede, men kun kortvarig, da kampens dommeren konsulterede VAR og spottede en offside i opspillet til målet. Lettelse for Tottenham og Eriksen, der derefter holdt stand. 

4-3 og 4-4 samlet efter et vildt drama, og Tottenham møder nu Ajax i to spændende semifinaler. 

Se Superliga, Europa League og meget mere sport Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikael Blond
Søndag 19. maj