Luk

St. Pauli tilbage på førstepladsen efter sejr

| 2. Bundesliga | 0 kommentarer

Infoboks

St. Pauli - Sandhausen 3-1
2. Bundesliga
2' 1-0 Guido Burgstaller
14' 2-0 Daniel-Kofi Kyereh
67' 2-1 Immanuel Höhn
79' 3-1 Daniel-Kofi Kyereh

St. Pauli vandt onsdag aften med 3-1 over Sandhausen i 2. Bundesligaen. Sejren sender Hamborg-klubben tilbage på førstepladsen i tabellen.

Det var top mod bund, da St. Pauli tog imod Sandhausen i 2. Bundesligaen onsdag aften.

Hjemmeholdet fra Hamborg lå inden kampen på en andenplads med samme pointantal som Darmstadt på førstepladsen.

Der var dog kun onsdagens opgør tilbage i den 14. spillerunde, og derfor kunne St. Pauli gå alene i front og tage frontpositionen tilbage med sejr over bundholdet Sandhausen.

Danske Simon Makienok skulle hjælpe St. Pauli til sejr, da den danske angriber fik en sjælden start i angrebet.

Kampen var blot to minutter gammel, da hjemmeholdet kom i front, og det var et smukt mål.

Guido Burgstaller, der startede på toppen med Simon Makienok, modtog bolden i feltets højreside og i stedet for et indlæg, så smed han på fornemmeste vis bolden op i det lange hjørne.

Det skulle dog blive værre for Sandhausen, for allerede efter et lille kvarter kom St. Pauli også på 2-0, da Marcel Hartel fandt Daniel-Kofi Kyereh med et cutback, og ghaneseren scorede sikkert.

Selvom hjemmeholdet sad tungt på første halvleg, så blev det ikke til flere mål inden pausen.

I anden halvleg kom der en smule spænding tilbage i opgøret, da Sandhausen reducerede på et hjørnespark efter 67 minutter.

Ti minutter før tid blev hjemmeholdets Daniel-Kofi Kyereh dog sendt alene igennem, og så kunne han lave sit andet mål på aftenen. 

3-1 blev kampens resultat, og sejren sender St. Pauli alene i front i 2. Bundesligaen

Simon Makienok fik 65 minutter på banen for hjemmeholdet.


Af Tobias Bladt Haarder
Onsdag 8. december
Tirsdag 7. december