Luk

Ståle bekræfter: Sørloth misser landskampe

| VM | 0 kommentarer

Infoboks

Alexander Sørloth er blevet skadet og glipper derfor Norges kommende landskampe i VM-kvalifikationen, bekræfter Ståle Solbakken.

Den tidligere FC Midtjylland-bomber Alexander Sørloth humpede torsdag fra banen, da Real Sociedad slog Granada på udebane.

Ifølge norsk TV2 er der ikke tale om noget alvorligt, men skaden er nok til at holde Sørloth ude af Norges kommende landskampe mod Tyrkiet og Montenegro.

Det bekræfter landstræner Ståle Solbakken over for nyhedsbureauet NTB.

- Der er ikke mere at sige, end at vi mister en god spiller, som i min tid har præsteret godt. Det giver andre muligheder, skriver Solbakken i en besked.

Norges landsholdstrup, som altså bliver uden Sørloth, præsenteres på tirsdag.


Af Martin Schmidt
Søndag 17. oktober
Lørdag 16. oktober